Især romerne var hårdt plagede af malaria, som under tiden blev kendt som romersk feber, og ifølge nogle historikere kan store udbrud af malaria have været medvirkende til Romerrigets fald. Allerede den romerske forfatter Columella (ca. 4-70 e.Kr.) koblede malaria sammen med insekter fra sumpe, og den teori blev bekræftet i årene omkring 1900, hvor videnskabsfolk omsider kunne udpege myggen som smittekilde.
Træbark var den første medicin
Den første effektive behandling mod malaria var kinin, som de indfødte i Andesbjergene lavede af en bestemt træbark. Stoffet blev bragt til Europa midt i 1600-tallet og var i brug helt frem til 1920’erne, hvor mere nutidig medicin erstattede kininet.
Den mest effektive behandling nu om dage indeholder stoffet artemisinin, der blev opdaget af kinesiske Youyou Tu i 1970’erne. Hun fik i 2015 en Nobelpris for sit arbejde og har været kraftigt medvirkende til, at Kina i juni 2021 omsider kunne erklære sig fri for malaria.
Trods de store fremskridt kræver malaria stadig ca. 400.000 liv hvert år. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dog fremlagt en plan, der skal reducere antallet af malaria-dødsfald med 90 pct. i 2030.