Malaria-parasitten har været en uønsket følgesvend for mennesket igennem det meste af historien. Forskerne kan dog se, at sygdommen for alvor begyndte at florere for ca. 10.000 år siden, da mennesker begyndte at slå sig ned i bosættelser og leve af landbrug.
Læger behandlede malariapatienter med stoffet kinin langt op i 1900-tallet.
Især romerne var hårdt plagede af malaria, som under tiden blev kendt som romersk feber, og ifølge nogle historikere kan store udbrud af malaria have været medvirkende til Romerrigets fald. Allerede den romerske forfatter Columella (ca. 4-70 e.Kr.) koblede malaria sammen med insekter fra sumpe, og den teori blev bekræftet i årene omkring 1900, hvor videnskabsfolk omsider kunne udpege myggen som smittekilde.
Træbark var den første medicin
Den første effektive behandling mod malaria var kinin, som de indfødte i Andesbjergene lavede af en bestemt træbark. Stoffet blev bragt til Europa midt i 1600-tallet og var i brug helt frem til 1920’erne, hvor mere nutidig medicin erstattede kininet.
Mange steder i Europa hjalp soldater med at dræne de sumpe, hvor malariamyg levede – her i England.
Den mest effektive behandling nu om dage indeholder stoffet artemisinin, der blev opdaget af kinesiske Youyou Tu i 1970’erne. Hun fik i 2015 en Nobelpris for sit arbejde og har været kraftigt medvirkende til, at Kina i juni 2021 omsider kunne erklære sig fri for malaria.
Trods de store fremskridt kræver malaria stadig ca. 400.000 liv hvert år. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dog fremlagt en plan, der skal reducere antallet af malaria-dødsfald med 90 pct. i 2030.