Den første person, som fik en fuldt implanteret pacemaker, var svenske Arne Larsson. På Karolinska Sjukhuset i Solna fik han i 1958 indsat et lille apparat, som kunne holde hans ujævne hjerterytme i gang.
Pacemakeren var i høj grad kærkommen, for 43-årige Larsson havde i årevis været plaget af hjerterytmeforstyrrelser og måtte i perioder genoplives op til 30 gange om dagen af sin kone. Med pacemakeren var den slags besværligheder slut.
Arne Larsson fik som den første hjertepatient en fuldt implanteret pacemaker i brystet i 1958.
Pacemaker blev skubbet i vogn
Idéen om, at elektriske stød kunne hjælpe hjertet på vej, var dog ikke ny. Allerede i 1700-tallet opdagede læger, at stød påvirkede hjertet og kunne genoplive dyr. I de efterfølgende århundreder eksperimenterede lærde ivrigt med elektricitet, indtil de første pacemakere blev udviklet i 1920’erne. De var drevet af håndsving og krævede, at en stor nål blev stukket ind i hjertet.
Den batteridrevne pacemaker kom i 1950’erne, men batteriet var så stort, at det måtte skubbes rundt i en vogn. Derfor jublede hjertepatienter, da kirurgen Åke Senning og opfinderen Rune Elmqvist udviklede en lille pacemaker, som kunne implanteres i brystet uden ledninger, der stak ud.
Med sin nye hjerte-hjælper levede Arne Larsson, indtil han blev 86 år. I den periode sled han ikke færre end 26 pacemakere op.