Den første p-pille kom på markedet i USA i 1960. En af drivkræfterne bag var kvinderetsforkæmperen Margaret Sanger (1879-1966), som ved eget syn havde set konsekvenserne af ukontrolleret graviditet.
Hendes mor var død som 50-årig efter 18 graviditeter og 11 fødsler, og som sygeplejerske så Sanger, hvordan især fattige kvinder blev slidt ihjel af graviditet, fødsler og ulovlige aborter.
Sanger drømte derfor om en effektiv prævention til kvinder, og den drøm blev opfyldt, da hun mødte den pengestærke feminist Katharine McCormick i 1950 og biologen Gregory Pincus året efter.
Sangers utrættelige arbejde, McCormicks penge og Pincus’ viden om hormoner blev den cocktail, som udviklede p-pillen.
Idéen bag pillen var at give kvinder syntetiske kønshormoner, som sætter kroppens egen produktion på pause. På den måde får kvinden ikke ægløsning og kan ikke blive gravid.
De første piller indeholdt dog meget høje doser af bl.a. kønshormonet østrogen og havde bivirkninger som bl.a. blodpropper og depression. Hvor indholdet af østrogen tidligere var 100 μg, er det i dag på 20-30 μg.
P-pillen var ikke kun en revolution inden for prævention, men gav også kvinder mulighed for at tage kontrol over deres seksualitet og krop.
Pillen var dermed afgørende for den seksuelle frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne.