Hvem opdagede årsagen til malaria?
Hvornår blev sammenhængen mellem myg og malaria bevist?

Før Ross' opdagelse troede man, at dårlig luft – mal aria – forårsagede sygdommen.
Malariaparasitter ødelægger de røde blodlegemer og slår hvert år omkring to mio. mennesker ihjel – især mindre børn. Hunmyg af slægten Anopheles spreder parasitterne, mens de suger blod.
Den britiske læge Ronald Ross fik i 1902 Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af, hvordan malaria smitter.
Malariaparasit gjorde udslaget
Ross, søn af en britisk general i Indien, blev født i 1857. Han studerede medicin i England og vendte tilbage til Indien for at arbejde. Han blev hurtigt interesseret i malaria.
I sit arbejde byggede han videre på teorier fremsat af den franske militærlæge Alphonse Laveran, som havde opdaget, at malaria blev forårsaget af en parasit i blodbanerne.
Hvorfra parasitten stammede, forblev imidlertid uklart.
Først da Ross opdagede en malariaparasit i en myg, som fire dage tidligere havde suget blod fra en malariapatient, lykkedes det at bevise sammenhængen mellem myg og malaria.