Som lille schweizisk dreng kunne Hermann Rorschach tilbringe timer med Klexographie – en leg, hvor han hældte blækdråber på et papir og derefter foldede papiret.
Når arket blev åbnet igen, ville blækket danne forskellige mønstre, som han kunne tegne videre på eller bruge som inspiration til små historier. Lille Rorschach var så vild med legen, at hans venner døbte ham Klecks – tysk for “klat”.
Fascinationen over blækklatterne tog Rorschach med sig, da han som ung mand begyndte at studere medicin og tog arbejde på et psykiatrisk hospital i Bern.
Her begyndte Rorschach at eksperimentere med sin barndoms blækklatter og undersøge, hvorfor mennesker så forskellige motiver i de samme klatter; fx opdagede han, at patienter med skizofreni reagerede anderledes på pletterne end andre patienter.