Hvor hærgede den første pest-epidemi?

Pest-bakterien Yersinia pestis er fundet på stenalder-bønder, der levede i Sverige for 5.000 år siden. De skriftlige kilder nævner dog først en egentlig epidemi langt senere.

Pest-bakterien Yersinia pestis er fundet på stenalder-bønder, der levede i Sverige for 5.000 år siden. De skriftlige kilder nævner dog først en egentlig epidemi langt senere.

Erich Lessing/Imageselect

Pesten har taget livet af mennesker i årtusinder.

Forskere har fx fundet rester af bakterien Yersinia pestis, som forårsager pest, på tænderne af stenalder-bønder, som levede for næsten 5.000 år siden i Sverige.

Den første store pest-epidemi, som historikerne kender fra skriftlige kilder, er den justinianske pest, der ramte Det Byzantinske Rige i årene 541-42 e.Kr.

Ifølge historikeren Prokopios brød pesten ud i Egypten og spredte sig via søvejene til Det Byzantinske Riges hovedstad, Konstantinopel.

Her åndede tusinder af byens indbyggere ud om dagen – et antal så stort, at opsvulmede lig blev stablet på gaderne, fordi myndighederne ikke kunne nå at begrave alle de faldne.

I alt kostede pesten op imod en tredjedel af indbyggerne livet, inden smitten spredte sig til Europa og Asien, hvor den lagde mindst 20 mio. i graven.

Datidens kristne antog pesten for at være Guds straf for menneskets synder, men moderne forskere har vurderet, at sygdommen snarere blev spredt af rotter, som bar på Yersinia pestis.

Gnaverne rejste formentlig rundt ombord på skibe og stortrivedes i datidens overbefolkede, beskidte byer, hvor de boede tæt på mennesker.