Shutterstock

Hvor stammer mundbindet fra?

I dag er det er svært at forestille sig et operationsbord uden de genkendelige masker. Men værnemidlet kommer faktisk fra en helt anden branche.

Mundbindet bliver nu om dage brugt som et værn mod bl.a. virus, men det er langtfra en ny opfindelse.

Allerede hos oldtidens romere anbefalede historikeren Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.) minearbejdere at tage en dyreblære for munden og næsen for at beskytte sig mod giftigt støv i de dybe miner, hvor romerne gravede efter bl.a. kviksølvmineraler.

Mundbind vandt dog ingen større udbredelse før sidst i 1800-tallet, hvor de første videnskabsmænd begyndte at forske i bakterier. Dermed kom hygiejne også på dagsordenen, og især læger og sygeplejersker begyndte at iklæde sig mundbind for at undgå at smitte svage­lige patienter.

Paul Berger (1845-1906) pionerede udover mundbindet også amputering og syning indenfor kirurgien.

© Auguste Corlieu, Centenaire de la Faculté de médecine de Paris (1794-1894)

Blandt mundbindets ­forkæmpere var den franske læge Paul Berger, som i 1899 konstaterede: “I flere år har jeg været bekymret angående, at dråber af væske sprøjtet ud af munden på kirurgen eller hans assistent kan resultere i udbrud af infektion”.

Mundbindets popularitet nåede nye høj­­­­der under den spanske syge i 1918, hvor værnemidlet blev anset for at være et af de vigtigste våben i kampen mod epidemien.