I middelalderen hærgede yersinia pestis-bakterien og forårsagede sygdommen pest, og så snart den ikoniske pestlæge trådte ind over dørtærsklen, var europæerne godt klar over, at døden ventede forude. 

© Shutterstock

Hvorfor tog den sorte død så mange liv?

Den sorte død hærgede hele Europa i midten af 1300-tallet, hvor flere uheldige forhold gjorde europæerne ekstra udsatte for den livsfarlige smitte.

16. august 2019 af HISTORIE

1. Hårde vejrforhold svækkede europæerne

Hungersnød havde hærget Europa i førs­te halvdel af 1300-tallet og banet vej for den sorte død. Perioden begyndte i 1315 efter en usædvanlig kold vinter og våd sommer, som ødelagde høsten på hele kontinentet. De hårde vejrforhold fortsatte i årtier og efterlod europæerne underernærede og svage, da pesten ramte midt i 1300-tallet.

2. Europæerne var allerede syge

Sygdomme havde allerede plaget europæerne og svækket deres immunforsvar, da de første tilfælde af pest begyndte at dukke op i Italien i 1347. Analyser har vist, at mange af den sorte døds ofre allerede var udpint af sygdomme som bl.a. tyfus, kopper og tuberkulose, inden deres udtærede kroppe bukkede under for pesten.

Som følge af pesten blev døden et populært kunst-motiv, og flere europæiske kunstnere fandt inspiration i vendingen memento mori (dansk: Husk, at du skal dø). Blandt andet minder Hans Memlings triptykon fra 1400-tallet tilskueren om menneskets dødelighed.

© Hans Memling/© Web Gallery of Art/Wikipedia

3. Lægevidenskaben var nærmest ikke-eksisterende

Viden om medicin var nærmest ikke­eksisterende i 1300-tallets Europa, og kampen mod pesten byggede derfor primært på overtro og gisninger. Datidens lærde mente bl.a., at pesten skyldtes dårlig luft eller planeternes positioner på himlen. Europæerne var derfor medicinsk fuldstændig forsvarsløse over for den smitsomme pest.

Måske er du interesseret i...

Læs også