Kirurg slog tre ihjel under én operation
Kirurgen Robert Liston var eftertragtet for sin hastighed i en tid, hvor de fleste indgreb blev foretaget uden bedøvelse - Listons hastige kniv var dog ikke helt ufarlig.

Robert Liston havde ofte mange tilskuere til sine operationer.
For den skotske kirurg Robert Liston, der praktiserede fra 1818-1847, var én ting vigtigere end alt andet under en operation – hastighed. Liston fik altid en assistent til at tage tid på sit arbejde og var kendt for at kunne amputere lemmer på under ét minut.
Den hurtige kirurg havde rygte for at være lidt af en showman, men han var eftertragtet i en tid hvor de færreste indgreb blev foretaget med bedøvelse.
Listons operationer havde ofte mange tilskuere, og han var i sit es foran publikum. Inden operationen gik igang, var han kendt for at sige: “Tag tid på mig, gentlemen. Tag tid på mig”. Han havde endda en assistent, som altid sørgede for, at der blev foretaget korrekt tidstagning.
Listons hastige kniv var dog ikke ufarlig, og da han fx skulle amputere et ben, kom han i sin entusiasme til også at fjerne patientens testikler.