Château De Versailles, Bellange & Shutterstock

Overblik: 10.000 år med cannabis

Brugen af den grønne hampplante er i århundreder gået fra den ene yderlighed til den anden – fra forbud til anerkendelse. De seneste årtier er den kontroversielle plante i stigende grad blevet godkendt inden for lægemiddelindustrien og hjælper bl.a. kræft- og AIDS-ramte.

Ca. 8.000 år f.Kr:

Hamp blev dyrket i stenalderen

De første spor af hamp findes på gamle lerkrukker. Under udgravninger af en 10.000 år gammel landsby i Taiwan har arkæologer fundet værktøj beregnet til at løsne plantefibre.

De fandt også brudstykker af dekoreret keramik: Stenalderfolket har presset mønstre af snoede hampe-fibre på siden af krukkerne.

Plantefibrene er bevis på, at brugen af hamp er opstået på samme tid, som mennesket begyndte at dyrke landbrug.

2700 f.Kr.

Medicin til kejseren

Gigt, malaria og distræthed – den kinesiske kejser Shen Nung behandlede næsten hver en skavank med sin hamp-eliksir. Det var formentlig en te brygget på cannabisblade og -blomster. Shen Nung er den første, som beskriver plantens medicinske egenskaber, og nævner også en berusende virkning.

Ca. 1000 f. Kr

Den hellige hash

Cannabis er antiflammatorisk og kan helbrede spedalskhed. Det fortæller det gamle indiske medicinske skrift “Sushruta Samhita”. Men hampplanten kunne også bruges til andet end medicin, opdagede hinduerne. Religiøse tekster fortæller om bhang – et indisk udtryk for stoffet – som et middel til mental afslapning.

Bhang var en blanding af knuste blade, frø og mælk.

© Cannabisculture.com

700 f. Kr

Shaman stedt til hvile med cannabis

Blandt de ting, som en 45-årig shaman fik med sig til dødsriget, var 789 gram hamp. Det opdagede forskere, da de udgravede en 2.700 år gammel grav i Gobi-ørkenen i det nordvestlige KIna. De stadig grønne hashblade var lagt ned i en læderpose og puttet i en trækurv.

Shamanen har formentlig brugt dem til at komme i en form for trance.

Ca. 70 e.Kr.

Latterblade mod gigt

Hvis grækerne havde behov for at stilne deres seksuelle længsel, kunne de med held indtage saften fra en hampplante.

Det skriver den græske læge og militærdoktor Pedanius Dioscorides i sit store værk “Materia Medica”. Saften kunne også afhjælpe ørepine, mente han.

Lægens samtidige, den romerske naturhistoriker og militærteoretiker Plinius Den Ældre, nævner også den grønne plante i sin bog “Naturalis Historia”:

“Saften fra frøet kan udtrække orme eller ethvert andet insekt fra ørerne, dog vil hovedpine samtidig forekomme. Et afkog af roden i vand kan afhjælpe smerter ved svære kramper i led og helbreder gigt”.

Plinius fortæller også, at de såkaldte gelotophyllis – som direkte oversat betyder latterblade – skaber en ustoppelig latter, når de indtages blandet med vin og myrra. Til gengæld kan brugen også gøre mænd impotente, beretter romeren.

1378:

Emir udstedte første forbud

Den osmanniske emir Soudoun Scheikouni forbød sit folk at ryge cannabis – det betragtes i dag som det første kendte forbud mod at bruge planten som et rusmiddel.

Især den fattige del af befolkningen var afhængige af at ryge cannabis, og den vane ville emiren til livs. Kunne folket ikke modstå fristelsen og overtrådte forbuddet, risikerede de at få rykket tænderne ud som straf.

Hver en del af hampplanten Cannabis sativa kan anvendes.

© Wiener Dioskurides

1484

Satans værk

I slutningen af 1400-tallet så det for første gang rigtig sort ud for den grønne plante.

Den var nemlig intet mindre end satans værk, hævdede pave Innocens 8. Paven gav ordre om, at planten var forbudt – også når det gjaldt fremstillingen af medicin. Brugte folk alligevel cannabis, kunne de blive stemplet som hekse.

1800

Napoleons soldater tog hash med hjem

Franske soldater vendte hjem fra kampe i Egypten med helt nye vaner. Hashrygning var udbredt blandt den egyptiske underklasse, og den skik havde Napoleons mænd taget til sig.

Nu præsenterede de den for resten af Frankrigs borgere – til deres herskers fortrydelse. Snart forbød den franske kejser sine undersåtter at ryge den euforiserende plante.

1850

Smertestillende stof

I 1800-tallet blev plantens medicinske brug i stigende grad genindført i den vestlige verden. En britisk militærlæge, dr. W. O’Shaughnessy anbefalede planten mod bl.a. kramper og gigt.

Selv den engelske dronning Victoria har muligvis lettet menstruationssmerter med cannabis – en virkning beskrevet af hendes personlige livlæge, sir John Russell Reynolds.

I 1850 kom stoffet med på listen over godkendt medicin i USA's lægemiddelskrift United States Pharmacopeia.

1900

Hippier for hash

I 60'ere blev planten et symbol på frigørelse for vestens hippiebevægelse. I 70'erne intensiverede myndigheder verden over til gengæld kampen mod cannabis, som blev set som et farligt narkotikum og et samfundsproblem.

I løbet af de seneste 10-20 år er medicinsk brug imidlertid blevet tilladt flere steder. B.la. 18 stater i USA samt Frankrig og Tyskland må i visse tilfælde udskrive lægemidler med cannabis.