Pesten tog fart efter 300 år

Omfattende studie fra England viser, at pesten fik bedre levevilkår i London efter middelalderen.

Omfattende studie fra England viser, at pesten fik bedre levevilkår i London efter middelalderen.

Shutterstock

En gruppe forskere fra McMaster University i Canada konkluderer i en undersøgelse, at pestudbrud i den engelske hovedstad London spredte sig ca. fire gange hurtigere i 1600-tallet end i 1300-tallet, hvor pesten første gang kom til England.

Forskerholdet – bestående af statistikere, biologer samt genetikere – undersøgte tre typer af skriftlige kilder:

Personlige testamenter, kirkebøger og de officielle dødsstatistikker ført af myndighederne i London.

Et af symptomerne på Den Sorte Død var store bylder.

© Shutterstock

Pesten tog livet af millioner

Over en tredjedel af befolkningen i Europa døde til pesten, da sygdommen hærgede Europa for første gang i midten af 1300-tallet.

Testamenter afslører hurtigere smittespredning

Officielle dødstal blev ikke registreret i storbyen før 1538. For at finde ud af, hvor hurtigt sygdommen spredte sig i 1300-tallet, sammenlignede forskerne de registrerede dødsfald under pestudbruddene i 1600-tallet med antallet af nedskrevne testamenter.

De to tal fulgtes ad, og forskerne kiggede dernæst på stigningen i testamenter fra 1300-tallet, og resultatet var tydeligt:

I 1300-tallets London fordobledes smittetallet på 43 dage, mens fordoblingstiden i 1600-tallet var nede på blot 11 dage.

Forskerne anslår, at en højere befolkningstæthed i London, dårligere levevilkår og et koldere klima spillede en afgørende rolle i den hurtigere smittespredning.