Middelalderen: Kager fjernede fokus fra veer
En fødsel var i middelalderen en social begivenhed, og den fødende var under hele forløbet omgivet af kvindelige slægtninge, veninder, naboer og hjælpere.
Gæsterne blev trakteret med øl og kage, som den vordende mor selv havde bagt.
Bagningen skulle aflede opmærksomheden fra smertefulde veer og frygt for den forestående begivenhed.
Kagen indeholdt desuden masser af æg og andre nærende ingredienser, som kunne styrke kvinden efter fødslen.
Jordemoderen var den vigtigste hjælper. Fødselshjælperen skulle godkendes af en præst og måtte sværge på, at hun ikke tog navlestreng og moderkage med hjem, da genstandene kunne bruges til heksekunst.
Mænd havde ingen adgang til fødestuen. Først når jordemoderen havde vasket barnet, fik faderen lov til at komme ind.
Fordel:
Hjælperne havde mange års erfaring. De besøgende havde medvirket ved talrige fødsler og kunne klare næsten enhver situation.
Ulempe:
Overtro og misforståelser fik frit løb. Uden lægefaglig viden kunne hjælperne let begå fejl. Husråd og overtro kunne skade kvinden.
Både den fødende og hendes hjælpere havde brug for væske. Øllet gav desuden fornyet mod, hvis fødslen trak ud.
1600-tallet: Børn blev trukket ud med skeer
Næsten alle i 1600-tallet kendte en kvinde, der var død under en fødsel.
Ofte skyldtes dødsfaldet, at barnet sad fast i fødselskanalen, men det problem løste den franskfødte barber og kirurg Peter Chamberlen.
Kirurgen konstruerede en tang, som bestod af to skeer forsynet med et håndtag.
Fødselshjælperen omsluttede barnets hoved med skeerne og kunne derefter trække babyen ud.
Chamberlen vogtede så nidkært over sin opfindelse, at offentligheden først hørte om den 100 år senere.
1700-tallet: Fødestole gik i arv
Når fødslen nærmede sig, indtog kvinden fødestolen. Stolen havde bøjler til benene, og dens sæde var forsynet med et hul.
Ved at sidde op kunne kvinden udnytte tyngdekraften under fødslens sidste fase.
Velhavende kvinder ejede deres egen stol, som gik i arv fra generation til generation.
Andre lånte en stol af jordemoderen. Stolen kunne klappes sammen, så den var let at transportere.
Bøjlerne kan tilpasses kvindens benlængde.