Middelalderen: Kager fjernede fokus fra veer
En fødsel var i middelalderen en social begivenhed, og den fødende var under hele forløbet omgivet af kvindelige slægtninge, veninder, naboer og hjælpere.
Gæsterne blev trakteret med øl og kage, som den vordende mor selv havde bagt.
Bagningen skulle aflede opmærksomheden fra smertefulde veer og frygt for den forestående begivenhed.
Kagen indeholdt desuden masser af æg og andre nærende ingredienser, som kunne styrke kvinden efter fødslen.
Jordemoderen var den vigtigste hjælper. Fødselshjælperen skulle godkendes af en præst og måtte sværge på, at hun ikke tog navlestreng og moderkage med hjem, da genstandene kunne bruges til heksekunst.
Mænd havde ingen adgang til fødestuen. Først når jordemoderen havde vasket barnet, fik faderen lov til at komme ind.
Fordel:
Hjælperne havde mange års erfaring. De besøgende havde medvirket ved talrige fødsler og kunne klare næsten enhver situation.
Ulempe:
Overtro og misforståelser fik frit løb. Uden lægefaglig viden kunne hjælperne let begå fejl. Husråd og overtro kunne skade kvinden.