Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Skræk og ve: Sådan fødte man børn

I middelalderen frygtede man, at fødselshjælpere brugte moderkager til heksekunst, og i 1600-tallet blev børn trukket ud med mærkværdige instrumenter.

Masterart.com & Shutterstock

Middelalderen: Kager fjernede fokus fra veer

En fødsel var i middelalderen en social begivenhed, og den fødende var under hele forløbet omgivet af kvindelige slægtninge, veninder, naboer og hjælpere.

Gæsterne blev trakteret med øl og kage, som den vordende mor selv havde bagt.

Bagningen skulle aflede opmærksomheden fra smertefulde veer og frygt for den forestående begivenhed.

Kagen indeholdt desuden masser af æg og andre nærende ingredienser, som kunne styrke kvinden efter fødslen.

Jordemoderen var den vigtigste hjælper. Fødselshjælperen skulle godkendes af en præst og måtte sværge på, at hun ikke tog navlestreng og moderkage med hjem, da genstandene kunne bruges til heksekunst.

Mænd havde ingen adgang til fødestuen. Først når jordemoderen havde vasket barnet, fik faderen lov til at komme ind.

Fordel:

Hjælperne havde mange års erfaring. De besøgende havde medvirket ved talrige fødsler og kunne klare næsten enhver situation.

Ulempe:

Overtro og misforståelser fik frit løb. Uden lægefaglig viden kunne hjælperne let begå fejl. Husråd og overtro kunne skade kvinden.

Både den fødende og hendes hjælpere havde brug for væske. Øllet gav desuden fornyet mod, hvis fødslen trak ud.

© masterart.com & shutterstock

1600-tallet: Børn blev trukket ud med skeer

Næsten alle i 1600-tallet kendte en kvinde, der var død under en fødsel.

Ofte skyldtes dødsfaldet, at barnet sad fast i fødselskanalen, men det problem løste den franskfødte barber og kirurg Peter Chamberlen.

Kirurgen konstruerede en tang, som bestod af to skeer forsynet med et håndtag.

Fødselshjælperen omsluttede barnets hoved med skeerne og kunne derefter trække babyen ud.

Chamberlen vogtede så nidkært over sin opfindelse, at offentlig­heden først hørte om den 100 år senere.

1700-tallet: Fødestole gik i arv

Når fødslen nærmede sig, indtog kvinden fødestolen. Stolen havde bøjler til benene, og dens sæde var forsynet med et hul.

Ved at sidde op kunne kvinden udnytte tyngdekraften under fødslens sidste fase.

Velhavende kvinder ejede deres egen stol, som gik i arv fra generation til generation.

Andre lånte en stol af jordemoderen. Stolen kunne klappes sammen, så den var let at transportere.

Bøjlerne kan tilpasses kvindens benlængde.

© Science Museum, London

Læs også:

Medicin

Polio-vaccine gik helt galt

22 minutter
Medicin

Kvinderetsforkæmper med 11 søskende stod bag p-pillen

2 minutter
Medicin

Danske Einar fik verdens første kønsskifteoperation

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul