Neandertalerne ødelagde vores krop

Moderne mennesker uden for Afrika deler mellem 1,5 og 4 procent DNA med neandertal-mennesket, men disse få procent har overraskende negativ indflydelse på vores helbred.

Ifølge et amerikansk forskerhold kan alt fra blodpropper til depression spores til arven fra neandertalerne.

Risiko for blodpropper

Som de første i verden har forskerne sammenlignet 28.000 europæiske patientjournaler med arvemassen fra fossile neandertal-knogler.

I de to arvemasser har eksperterne fundet frem til genetiske variationer, som kan sættes i forbindelse med risiko for bl.a. blodpropper, hudkræft og depressioner.

Ifølge undersøgelsens forfattere gav de genvarianter, som vores forfædre arvede fra neandertalerne, dem fordele for 40.000 år siden, især når de vandrede ind i nye områder med uvant klima og fremmede sygdomme.

Fordele er blevet til ulemper

Men de gener, som dengang gav fordele, er imidlertid i dag blevet til ulemper.

Eksempelvis sørger en af neandertal-genvarianterne for, at blod størkner hurtigt efter fx et snitsår, så farlige infektioner holdes ude.

Samme evne bevirker dog også, at vi i dag har større risiko for at få blodpropper.

3 spørgsmål om neanderthalerne

Hvor levede neandertalerne?

De første dokumenterede neandertal-knogler blev fundet i Tyskland i 1856. Siden er flere spor efter fortidsmennesket dukket op i Europa og Mellemøsten. Knogler er også fundet så langt mod øst som det centrale Rusland.

Hvorfor uddøde neandertalerne?

Forskerne er ikke sikre. Fund viser, at neandertalerne var forholdsvis intelligente: de lavede avanceret værktøj, havde formentlig et sprog og kulturelle ritualer ved fx begravelser. Ifølge nogle forskere levede neandertalerne i små, isolerede grupper og var derfor udsatte over for indavl og sygdomme.

Hvordan så neandertalerne ud?

Neandertalerne lignede det moderne menneske fysisk, men var mere robuste og havde kortere lemmer og bredere brystkasse. En dna-analyse fra 2007 viser, at neandertalerne havde lys hudfarve og rød-blondt hår.