Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset. Vi præsenterer de 10 mest oversete til nobelprisen.

Vinderne af Nobelprisen modtager en medalje og et større pengebeløb som en anerkendelse af deres store indsats for menneskeheden.

© Polfoto/Corbis, Shutterstock & AOP/Getty

Ved sin død i 1896 testamenterede den svenske kemiker, ingeniør og opfinder af dynamitten Alfred Bernhard Nobel sin enorme formue til oprettelsen af en internationale hæderspris - Nobelprisen.

Den ikoniske pris er siden da blevet uddelt i seks kategorier nemlig kemi, fysik, litteratur, medicin, fred og Nobels mindepris i økonomi. Siden 1896 tæller modtagerne af den eftertragtede pris blandt andre Barack Obama, William Faulkner og Niels Bohr.

Historien rummer dog flere eksempler på, at et væld af store mænd og kvinder i tidens løb er blevet overset til prisen. Derfor har HISTORIE samlet en top 10 med oversete Nobelpris-kandidater, som du kan fordybe dig i her:

10. Eleanor Roosevelt [1884-1962]

PLUS: Førende forkæmper for menneskerettigheder og en af fortalerne for dannelsen af FN.
MINUS: Var modstander af ligestilling for kvinder, som hun mente ville gøre mere skade end gavn.

9. Nikola Tesla [1856-1943]

PLUS: Patenterede opfindelsen af radioen først, men Nobelprisen gik til en anden.
MINUS: Hans ondsindede rivalisering med opfinderen Edison talte imod en prisoverrækkelse.

Som excentrisk opfinder brillierede Tesla dog med adskillige banebrydende opdagelser i elektricitetens barndom. I 1901 kastede han sig fx ud i karrierens hidtil mest spektakulære og fremsynede projekt - at sende strøm gennem luften uden ledninger.

8. Thomas Edison [1847-1931]

PLUS: En af historiens vigtigste opfindere med over 1.000 ofte banebrydende patenter.
MINUS: Opfandt den elektriske stol for at sætte opfindelsen af vekselstrøm i et dårligt lys.

7. Václav Havel [1936-2011]

PLUS: Stod i spidsen for den fredelige “Fløjlsrevolution” i Tjekkoslovakiet i 1989.
MINUS: Var som præsident ikke i stand til at forhindre landets opsplitning.

6. Marcel Proust [1871-1922]

PLUS: Franskmanden skrev et af 1900-tallets hovedværker: “På sporet af den tabte tid”.
MINUS: Romanen var ufuldendt. Proust døde, inden han kunne færdiggøre den.

5. Charles Herbert Best [1899-1978]

PLUS: Amerikaneren var med til at opdage insulin.
MINUS: Nobelinstituttet havde svært ved at tage ham alvorligt, fordi han blot var medicinstuderende, da han gjorde sin opdagelse.

4. Rosalind Franklin [1920-1958]

PLUS: Englænderen havde en altafgørende rolle i opdagelsen af dna.
MINUS: Døde, blot fire år før Nobelprisen blev tildelt hendes kolleger. Afdøde kan ikke vinde prisen.

3. Lise Meitner [1878-1968]

PLUS: Beskrev atomers spaltning. Kollegaen Otto Hahn fik nobelprisen i fysik alene.
MINUS: Den jødiske fysiker blev kritiseret for ikke at have forladt Nazityskland før 1938.

2. James Joyce [1882-1941]

PLUS: Ireren var en af de mest betydningsfulde forfattere i 1900-tallet.
MINUS: Hans hovedværk, “Ulysses”, blev af samtiden betragtet som et pornografisk værk.

1. Mahatma Gandhi

PLUS:

  • Gandhi var en pioner inden for ikke­-voldelige aktioner.
  • Kæmpede som en af de første indere for de kasteløses rettigheder – noget, som fik selv
  • ærkefjenden Churchill til at respektere ham.
  • Prædikede tolerance over for andre religioner samt ens værste fjender.

MINUS:

  • Blev kritiseret for ikke at kæmpe for alle undertrykte folk, men kun sit eget.
  • Instituttet ville ikke give ham prisen i 1947, fordi det så ville vælge side i konflikten mellem Indien og Pakistan.

Få hele historien om, hvordan Mahatma Gandhi blev snydt for Nobels Fredspris