Et internationalt hold af forskere har opdaget en sammenhæng mellem gener, der stammer fra neandertalere, og håndlidelsen Dupuytrens kontraktur. Lidelsen medfører, at den ramte ikke kan strække enkelte af fingrene helt ud.
Sygdommen kendes som kuskehånd i Danmark, men kaldes også i folkemunde “vikingesyge” fordi den er meget mere almindelig i Nordeuropa end i resten af verden.
Ifølge den nye undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution stammer vikingesyge dog slet ikke fra vikingerne, men fra neandertalerne. Vores fjerne fætre, der levede i Europa for 50-40.000 år siden, har gennem genetisk sammenblanding overført sygdommen til os Homo sapiens.
Omkring 30 pct. af norske mænd over 60 år bliver eller har været ramt af Dupuytrens kontraktur; normalt i deres lang- eller ringfingre. Tallene i Danmark og Sverige menes at være tilsvarende. I England derimod har kun 20 pct. af mænd over 65 år sygdommen, og i USA ligger tallet på omkring 10 pct. for mænd over 50.
“Mødet med neandertalere har påvirket, hvem der lider af sygdommen”, fortæller artiklens hovedforfatter, evolutionsgenetiker Hugo Zeberg fra Karolinska Instituttet i Solna, Sverige.
Kiggede på genetisk data fra 650.000 mennesker
Studiet blev gennemført ved at indsamle genetisk data fra 7871 personer med Dupuytrens kontraktur, samt 645.880 kontrolpersoner fra databaserne UK Biobank, FinnGen R7 og Michigan Genomics Initiative. Den enorme mængde data blev brugt til at identificere tilstedeværelsen af genetiske varianter, der kunne være forbundet med sygdommen.
Igennem en omfattende sammenlignende analyse identificerede forskerne 61 genetiske varianter forbundet med vikingesyge, hvoraf tre af dem kom fra gener, der var kendt for at stamme fra neandertalere.
Det lyder måske ikke er af meget, men det bemærkelsesværdige er, at ud af alle 61 generiske varianter, så stammer varianterne, som gav den anden og den tredje største risiko for at udvikle sygdommen, begge fra neandertalere. Det tyder på, at vores uddøde fortidsfætre var særligt modtagelige for Dupuytrens kontraktur.
Ved svære tilfælde af Dupuytrens kontraktur kan en eller flere fingre slet ikke strækkes ud. Kirurgi kan dog ofte give fingrene fuld bevægelighed igen.
Forskerne mener, at den udbredte forekomst af vikingesyge i mennesker fra det nordlige Europa ville være meget usandsynlig uden kontakt og krydsning med neandertalerbefolkninger.
Et dansk studie fra 1999 påviste i øvrigt, at arvelighed er klart den vigtigste faktorer for, hvem der udvikler Dupuytrens kontraktur. Forskerne vurderede dengang, at 80 pct. af risikoen for at få sygdommen stammer fra genetik, mens de sidste 20 pct. skyldes andre faktorer som alkohol og diabetes.
Det kan også være med til at forklare, hvorfor sygdommen stadig ses i væsentlig højere grad i Nordeuropa.
Mellem 1-4 pct. af det menneskelige genom består af DNA fra vores fjerne neandertalerforfædre, og det nye studiet er langt fra det eneste, som indenfor de sidste år har påvist, hvordan arven fra neandertalerne stadig påvirker vores kroppe i dag.
Neandertalergener kan bl.a. gøre kvinder mere frugtbare, men også øge risikoen for hudkræft og depression.
Nu ved vi så også, at det var neandertalere og ikke vikinger, som gav de skandinaviske mænd fingre, som er svære at rette ud.