Nyt studie fastslår 0'ets alder

En carbon-datering af et matematisk manuskript viser, at frøene til et af matematikkens største øjeblikke blev plantet helt tilbage i det 3. århundrede.

Manuskriptes fra Bakhshali menes at være blevet brugt som en manual til handlende langs Silkevejen.
© Courtesy of Bodleian Libraries/ University of Oxford

Publiceret 29.09.17

Af Nanna Apergis

Siden 1902 har et gammelt manuskript befundet sig i biblioteket på University of Oxford.

Manuskriptet består af 70 siders birkebark.

Men det var ikke dét, der fangede forskernes opmærksomhed, da det blev fundet i 1881 i landsbyen Bakhshali, der ligger i nutidens Pakistan.

Nej, det var de hundredevis af 0'er, som er spredt ud over det falmede bark.

Ved hjælp af carbon-datering er det nu endelig lykkedes forskerne at fastslå, at manuskriptet stammer helt tilbage fra det 3. århundrede.

0'et var en prik

I år 628 e. Kr. chokerede inderen Brahmagupta datidens matematikere, da han introducerede 0 som et tal i sig selv.

Det nye tal revolutionerede matematikken - men 0'ets historie er langt mere kompliceret end som så. Det eksisterede nemlig også før Brahmaguptas tid - blot i en anden form:

I manuskriptet fra Bakhshali er 0'erne bittesmå prikker, der fungerer som pladsholdere, der bruges til at bygge store tal som 101 og 102.

"Nu ved vi, at matematikken i de indiske subkontinenter var særdeles veludviklet meget tidligt," siger Marcus du Sautoy, professor i matematik ved University of Oxford.

Stort øjeblik

Flere oldtidskulturer benyttede sig af lignende pladsholdere, bl.a. mayaerne og babylonerne. Men det er 0'erne i Bakshali-manuskriptet, der senere udviklede sig til det 0, som vi kender i dag, siger Marcus du Sautoy:

"Disse prikker er de frø, der nogle hundrede år senere voksede sig så store, at de blev til tallet 0 og skabte et af de største øjeblikke i matematikkens historie."