Da stenalder-mennesket for omkring 11.500 år siden begyndte at dyrke hvede, ærter og linser og opdrættede køer og grise, ændrede de Jordens klima. Det viser en ny undersøgelse i tidsskriftet Nature.
“Uden det tidligere landbrug, ville Jordens klima være væsentligt koldere i dag”, fastslår hovedforskeren bag undersøgelsen Stephen Vavrus.
Jordens cyklus blev brudt for 5.000 år siden
Forskerne har sammenlignet de sidste 11.500 års klima med tidligere perioder. Deres model viser, hvordan klimaet har haft en i fast cyklus i flere milliarder år, hvor istider er blevet afløst af varmere perioder med en højere koncentration af drivhusgasser, som her efter er faldet langsomt.
For ca. 5.000 år siden vendte denne tendens, og mængden af CO2 og metangas i atmosfæren begyndte at stige. I 1850 var temperaturen på Nordpolen seks grader højere end på samme tidspunkt i tidligere perioder.
Klik på grafen og se forskellen på CO2 i atmosfæren: