Året efter udgivelsen af sin berømte bog “Arternes oprindelse” skrev Charles Darwin i 1860 til en ven: “Alene synet af en fjer fra påfuglens hale gør mig syg!”
I “Arternes oprindelse” fremførte Darwin den teori, at individer med fysiske fortrin lettere overlevede, og at disse fortrin blev givet videre til deres afkom.
Darwins problem var, at påfuglehannens store, farverige hale umuligt kunne være en fordel: Rovdyr havde lettere ved at få øje på hanner med store haler, og halerne burde derfor over generationer blive mindre.
Men det blev de ikke.