Solformørkelser varslede død og ødelæggelse
Solformørkelser blev i over 3.000 år set som tegn på modgang, og helt forkert var det ikke. Overtroen kostede mange mennesker livet, men de snu vendte mørket til egen fordel.
En solformørkelse opstår, når Månen skygger for Solen og henlægger Jorden, eller dele af den, i mørke. Verdens ældste ord for solformørkelse er det kinesiske “shih”. Det betyder “at æde”.
2134 f.Kr.: Solformørkelse fik hoveder til at trille
I det gamle Kina var solformørkelser en frygtet begivenhed. Ræsonnementet var, at når Solen forsvandt og henlagde riget i mørke, var den blevet spist af en drage.
Kun ved at skyde pile i vejret og spille højlydt på tromme var det muligt at skræmme dragen og få Solen tilbage.
På trods af befolkningens overtro var de kinesiske astronomer langt fremme rent videnskabeligt.
Allerede for over 2.000 år siden var de nemlig i stand til at beregne, hvornår de store himmellegemer ville skygge for hinanden.
Det gjaldt desværre ikke for de to kejserlige hofastronomer Hsi og Ho. I efteråret 2134 f.Kr. overså de en solformørkelse, og da land og befolkning pludselig blev henlagt i mørke, udbrød der panik.
Den kinesiske kejser Zhong Kang blev rasende, og han beordrede begge astronomer dømt til døden ved halshugning.
1133: Solen bebudede kongens madforgiftning
Da en solformørkelse den 2. august 1133 henlagde store dele af England i mørke, blev det set som et dårligt varsel.
Solformørkelsen fandt nemlig sted samtidig med kong Henrik 1.s og hans hærs afrejse mod Frankrig, der dengang var under den engelske krone.
“Elementerne viste deres sorg over denne store mands afrejse fra England”, lød det fra en krønikeskriver, der også hæftede sig ved, at det sjældne vejrfænomen “foruroligede mændenes hjerter”.
På sin vis fik de bekymrede sjæle ret, for kong Henrik 1. kom aldrig hjem til England igen.
Knap to år efter sin afrejse døde han i Normandiet af, hvad der tyder på at have været en kraftig madforgiftning – formentlig forårsaget af en række hvirvelløse dyr, som han indtog stik imod sin læges
anbefalinger. Samtidig efterlod kongen sig ingen mandlige arvinger, og stridigheder og krige fulgte i kølvandet på hans død.
Selvom kongens død først indtraf lang tid efter solformørkelsen, styrkede hændelsen overtroen om, at solformørkelser var varsler om dårligt nyt.
Henrik 1. efterlod sig 21 børn, men kun ét af dem – en pige – var født inden for ægteskab.
1375 f.Kr.: Babylonierne indsatte kongelig vikar
For babylonierne var det afgørende, at astronomerne var i stand til at forudse, når en solformørkelse nærmede sig.
Babylonierne var nemlig overbeviste om, at solformørkelser betød dårligt nyt for den siddende konge.
Derfor fik de for vane at udskifte den siddende konge med en vikar-konge i tiden op til en solformørkelse. Når solformørkelsen var slut, blev den rigtige konge genindsat.
Solformørkelserne blev noteret på lertavler, og den ældste, arkæologerne har fundet, stammer fra 1375 f.Kr.
Babylonierne noterede vigtige begivenheder, som fx solformørkelser, ned på lertavler.
1869 e.Kr.: Solen reddede forskers liv i Alaska
I sommeren 1869 drog den amerikanske geograf og astronom George Davidson mod den fjerne Chilkat-dal i Alaska med et forskerhold.
Planen var at observere en kommende solformørkelse, som ville være særlig tydelig netop her.
Dalen var imidlertid beboet af en lokal indianerstamme, og de blev både vrede og truende over at få besøg af forskerholdet.
Da Davidson forklarede dem, at der næste dag ville finde en solformørkelse sted, gav de dem dog en chance.
Da formørkelsen vitterlig kom dagen efter, flygtede indianerne, og det pludselige mørke reddede dermed forskernes liv.
Chilkat-dalen, som Davidson drog til, var opkaldt efter de lokale indianere.
1870: Astronom stak af i luftballon
Den franske astronom og videnskabsmand Pierre Jules Janssen havde i efteråret 1870 intet større ønske end at observere den solformørkelse, som han vidste ville henlægge Algeriet i totalt mørke den 22. december samme år.
Desværre for Janssen befandt han sig i Paris, der på det tidspunkt var belejret af preussiske soldater.
Problemet var dog ikke så stort, at det ikke kunne løses. Janssen var nemlig en erfaren ballonskipper, og i begyndelsen af december steg han til vejrs i sin luftballon med kurs mod Nordafrika.
Velankommet til Algeriet måtte han dog skuffet konstatere, at det var ualmindelig overskyet, den dag solformørkelsen indtraf.
585 f. Kr.: Pludseligt mørke stoppede krig
I 585 f.Kr. lå de to anatolske folkeslag mederne og lyderne i krig med hinanden. Krigen havde varet i adskillige år, da en solformørkelse ifølge den oldgræske historiker Herodot indtraf.
“Netop som slaget var kommet godt i gang, forvandledes dag til nat”, skrev han.
De stridende parter opfattede begge fænomenet som gudernes tegn til, at krigen skulle slutte, og de indgik derfor straks en våbenhvile.
Siden Herodot nedskrev sin beretning for ca. 2.500 år siden, har historikere og astronomer dog sået tvivl om dele af historien.
Meget tyder nemlig på, at det snarere var en måneformørkelse, der indhyllede de stridende parter i pludseligt mørke.
1831: Solen gav mod til slaveoprør
I den amerikanske delstat Virginia havde den amerikanske slave Nat Turner i 1831 længe pønset på at indlede et oprør mod områdets hvide plantageejere.
Da en solformørkelse indtraf den 11. februar 1831, opfattede Turner det som et tegn fra oven, og han satte nu alt ind på at skaffe våben.
I august samme år indledte han sammen med 70 andre slaver et blodigt angreb, der endte med at koste omkring 60 hvide livet.
En lokal milits nedkæmpede efterfølgende oprøret, og sammen med staten Virginia tog den en grusom hævn: Over 200 slaver, hvoraf kun få havde været involveret i oprøret, blev henrettet.