Ti særprægede kæledyr
Elisabeth 1. holdt marsvin, den franske General Lafayette havde en alligator i Det Hvide Hus' badekar, og Henrik 3. fik en elefant af den franske konge. Læs om 10 eksotiske kæledyr gennem tiden.
Henrik 3.'s elefant tegnet af Matthew Paris. Elefanten, som var en gave fra Frankrigs konge Ludvig 9., blev en dyr fornøjelse for den engelske krone, ikke mindst fordi dens diæt bestod af første klasses kød og dyr rødvin.
1. Døde elefanten af alkoholforgiftning?
I december 1254 pålagde den engelske kong Henrik 3. sheriffen af grevskabet Kent en noget speciel opgave. Han skulle skaffe et skib, som kunne transportere en elefant fra Wissant nær Calais på den franske kanalkyst til London. Samtidig skulle der bygges en passende stald til dyret på Tower of London.
Elefanten var en gave fra den franske kong Ludvig 9. I 1252-53 var Ludvig på korstog, og emiren af Egypten havde ved den lejlighed skænket ham en elefant for at besegle et strategisk samarbejde i krigen mod muslimerne i Syrien. Det er muligvis denne elefant, der ankom til London, hvor stalden nu stod klar.
En dyr fornøjelse
Kilderne rummer nøjagtige optegnelser på omkostningerne ved elefantens underhold. Den kostede i 1256 statskassen godt 24 pund, hvilket var mere end prisen for at holde en ridder i kongens tjeneste. Men trods de fine forhold døde elefanten den 14. februar 1257.
Kæledyr med svære levevilkår
Det påstås, at elefanten døde, fordi den fik for meget rødvin. Dette er næppe sandt. Den mest sandsynlige dødsårsag er, at elefanten har haft svære levevilkår i den grå, engelske vinter.
2. Giraffen brækkede halsen
I renæssancens Europa havde en fyrste med respekt for sig selv et menageri - en samling af eksotiske dyr. Herskeren i Firenze, Lorenzo de Medici, overgik dem alle, da han i 1486 fik en giraf i sit menageri. Denne giraf er det første dokumenterede eksempel på en giraf i Europa siden antikken.
Giraffen vakte jubel
Lorenzos giraf var en øjeblikkelig sensation i Firenze. ”Folk tror, de ser et tårn og ikke et dyr,” skrev digteren Antonio Costanzo. Giraffen vandrede rundt på paladset og vakte stor jubel, når den kiggede ind ad vinduerne på første sal.
… men halsen brækkede
Lorenzo selv led af dårlige nerver, men fandt ro, når han var sammen med sine dyr. Derfor var det en særlig tragedie, at giraffen kort efter sin ankomst til Firenze fik hovedet i klemme i tagkonstruktionen i den specialbyggede stald, brækkede halsen og døde.
En stor bedrift
Da Medici-familien længe efter Lorenzos død i 1492 bad forfatteren, arkitekten og maleren Giorgio Vasari om at lave et billede, der skildrede Lorenzos vigtigste bedrifter, stod giraffen centralt placeret. Også selvom giraffens ophold i Firenze var ganske kort.
3. Dronningen kæledyr skabte marsvine-mode
Det menes, at den engelske dronning Elisabeth 1. havde et marsvin som kæledyr.
Den lille gnaver stammer oprindelig fra Sydamerika, hvor indianerstammer i Andesbjergene allerede omkring år 5000 f.Kr. opdrættede dem som føde. Den tidligste europæiske beskrivelse af marsvinet stammer dog først fra 1554, og det var også omkring den tid, at spanske og engelske handelsfolk bragte det eksotiske dyr med hjem til Europa.
Elisabeth regerede fra 1558 til 1603 og var en meget populær monark. Hendes popularitet har sikkert været en medvirkende årsag til, at det blev moderne at holde marsvin i de europæiske fyrstehuse.
4. En elefant startede reformationen?
I 1513 modtog paven i Rom – Leo 10. – en usædvanlig gave. Kong Manuel 1. af Portugal sendte nemlig paven en hvid elefant som tegn på sin loyalitet over for romerkirken.
Pavens yndlingskæledyr døde
I Rom blev elefanten Hanno hurtigt pavens yndlingskæledyr. Han lod en særlig stald bygge til Hanno mellem Peterskirken og pavepaladset, og ved flere lejligheder indgik elefanten i processioner gennem Rom. Men kun tre år efter ankomsten blev Hanno pludselig syg og døde kort efter i den meget unge alder af syv år.
Reformation og opgør med ødselhed
Dødsfaldet var ikke den eneste ulykke, der ramte Leo 10. Martin Luther opslog i 1517 sine teser på kirkedøren i Wittenberg, hvilket blev starten på reformationen. Dette blev samtidig et oprør mod den ekstravagante ødselhed, der prægede den katolske kirke, og som Hanno jo netop har symboliseret.
5. Komponistens sangfugl
For en komponist var der nok intet usædvanligt i at vælge en sangfugl som kæledyr. Men omstændighederne omkring historien er fuld af gåder og ubesvarede spørgsmål.
Inspiration til Mozarts kompositioner?
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) købte en stær i 1784, og i sine optegnelser noterede Mozart et lille melodifragment, som fuglen havde fløjtet i butikken. Det siges, at Mozart gentagne gange byggede videre på stærens sangtemaer i sine kompositioner, men dette betvivles af moderne stæreforskning. Stæresang omfatter så mange variationer, at Mozart kun i sjældne tilfælde ville have hørt en brugbar gentagelse. Han ville have været bedre tjent med en kanariefugl.
Mozarts ode til sangfuglen
At fuglen betød meget for komponisten, er der dog ingen tvivl om, idet Mozart skrev en ode til sangfuglen ved dens død tre år senere. Men den dybe sorg, der greb Mozart omkring dette tidspunkt, skyldes dog formentlig, at hans far Leopold Mozart døde samme uge som sangfuglen.
6. Orangutang med smag for kålrabi
Napoleon Bonapartes hustru - kejserinde Josephine – havde en stor interesse for aparte kæledyr. Men bortset fra hunden Fortuné, holdt hun sig strengt til planteædere. Således kunne dyrene nemlig gå frit omkring på Malmaison slottet uden for Paris uden at æde hinanden.
Napoleon Bonapartes hustru, Josephine, havde en stor interesse for aparte kæledyr. Blandt favoritterne var en orangutang.
Sæl, gazelle og sort svane
Josephine var både indehaver af en sort svane, en struds, et flyvende egern, en gazelle og en sæl. Svanen stammede fra Australien og var et af de mange dyr, den franske kartograf og naturvidenskabsmand Nicolas Baudin sendte hjem fra sin store ekspedition 1800-1804.
Baudin døde af tuberkulose på hjemvejen til Frankrig, men en kænguru om bord på båden nåede helskindet frem til kejserinden.
Orangutang i kjole til middag
Josephines favorit blandt dyrene var en orangutang. Det var en hun, og gik derfor klædt i kjoler, og siges at have opført sig pænt over for gæster. Den sad også med til bords en gang imellem, hvor den fik serveret sin livret - kålrabi.
7. Farlige familievenlige grizzlybjørne
USAs 3. præsident, Thomas Jefferson, havde en livslang fascination af de vidtstrakte ikke-koloniserede områder mod vest. Alligevel blev han lettere foruroliget, da to grizzlybjørne fra det vilde vesten i 1807 blev leveret til hans privatbolig. Følgebrevet om den usædvanlige gave ankom først med posten et par dage senere.
Kontinentets vildeste dyr – værsgo
Bjørnene viste sig at være en gave fra kaptajn Zebulon Pike, der havde rejst i territorierne mod vest og kendte præsidentens interesse. I brevet forsikrede han Jefferson om, at ”landets indfødte betragter det som kontinentets vildeste dyr.”
Bjørnene blev aflivet
Selvom de to bjørne endnu var unger, så Jefferson hurtigt, at Pike havde ret. Bjørnene kunne ikke blive boende. Jefferson skrev derfor et brev til sin ven, Charles Wilson Peale, der ejede et museum med en stor naturhistorisk afdeling. I brevet beskrev han bjørnene som ”særdeles venlige”, og at de ”forekom ganske medgørlige”. Desuden spiste de ikke ret meget. Peale tog straks mod tilbuddet, men på museet viste bjørnene sig dog at være til fare for både familien Peale og publikum. Enden på historien blev, at bjørnene blev skudt og udstoppet.
8. Tam bjørn som værelseskammerat
Englands store romantiske digter, George Gordon Byron (bedre kendt som Lord Byron) læste som ung på universitetet i Cambridge. Han boede på Trinity College, hvor statutterne forbød at holde hund på stedet. Byron forhørte sig og fik at vide, at forbuddet kun gjaldt hunde, hvorpå han lod vide, at han ville anskaffe en tam bjørn. På spørgsmålet om, hvad han ville stille op med dyret, svarede han, at bjørnen skulle dele værelse med ham.
”Dette svar behagede dem ikke,” skrev han i oktober 1807 i et brev til en kvindelig bekendt. Men om han virkelig gennemførte sit forehavende, melder historien intet om.
Senere i livet havde Lord Byron mange kæledyr, men af mere konventionel art – nemlig hunde.
9. Alligator i badekarret
Den franske general Lafayette spillede en stor rolle i den amerikanske uafhængighedskrig i 1770erne. Næsten et halvt århundrede senere besøgte han USA, hvor han gennemrejste samtlige 24 stater. Overalt på rejsen blev han feteret. Der blev rejst monumenter til ære for generalen, som havde hjulpet med at smide de britiske koloniherrer ud. En række byer ændrede sågar navn til Fayetteville.
Den franske general Lafayette, som spillede en stor rolle i den amerikanske uafhængighedskrig, modtog som en særlig gave en alligator. Under Lafayettes gæstevisit i Det Hvide Hus blev alligatoren installeret i et badekar.
Alligator som gave
På rejsen modtog han også en særlig gave – en alligator. Da Lafayette på sin rundrejse blev inviteret på et flere uger langt ophold i Det Hvide Hus, blev alligatoren således installeret i et badekar i Det Hvide Hus.
Rædselsskrig i Det Hvide Hus
Præsidentfruen siges at have været forfærdet over gæsten i badekarret, mens præsidenten selv fandt det yderst underholdende at høre rædselsskrigene, når medarbejdere uforvarende trådte ind i badeværelset.
10. Bladkongens bedste ven
Randolph Hearst opbyggede et avisimperium og blev en af USAs rigeste og mest indflydelsesrige mænd i første halvdel af det 20. århundrede. Og han holdt af at udstille sin magt og rigdom som en anden renæssancefyrste.
Verdens største private zoo
Da Hearst i 1915 gav arkitekten Julia Morgan besked på at tegne den paladsagtige bolig ved San Simeon i Californien, indgik et menageri i planerne. Her skabte Hearst verdens største private zoo med et væld af eksotiske dyr.
Særlige ramper til gravhund
Men trods denne overflod, foretrak han til enhver tid sin lille gravhund. Han havde flere af dem i løbet af livet, og på San Simeon fik han bygget særlige ramper, så hundene kunne færdes frit på deres korte ben. Da gravhunden Helen døde, skrev han:
”Ligesom din hund elsker dig, kommer du til at elske din hund. Ikke fordi den tror, du er Napoleon, ikke fordi DU tror, du er Napoleon. Ikke fordi du ØNSKER at være Napoleon. Men fordi kærlighed skaber kærlighed, hengivelse inspirerer til hengivelse, uselviskhed avler uselviskhed, selvopofrelse …”