1. Kvinde fødte 17 kaniner
I 1726 blev fødselslægen John Howard mildt sagt overrasket, da en af hans patienter, Mary Toft, på få dage barslede med ni dødfødte kaniner.
Andre prominente læger blev hidkaldt, og i deres nærværelse nåede kuldet af døde gnavere op på i alt 17.
Historien blev landskendt, men den medicinske sensation, som lægerne ellers havde håbet på at kunne beskrive, udeblev:
Mary Toft afslørede nemlig, at hun i håbet om berømmelse og en kongelig pension selv havde ført kaninerne op i underlivet.
3. Magnetisme var den sikre kur
Den østrigske læge Franz Mesmer udviklede i 1774 en teori om, at menneskets helbred er knyttet sammen med et særligt magnetfelt. Folk med underskud af denne kraft – som han kaldte dyrisk magnetisme – blev syge.
Til alt held rummede Franz Mesmer selv dyrisk magnetisme til overflod, hvilket angiveligt havde givet ham helbredende evner. Ved at røre ved sin patients arme i flere timer kunne Mesmer få personen til at gå i trance, hvilket han mente var særdeles sundt.
Mesmer flyttede til Paris i 1778, og blot to år senere var dyremagnetisme blevet så populær, at han ikke længere havde tid til enkeltkonsultationer. I stedet kurerede han hele grupper af patienter samtidig.
De skulle holde på en metalstang placeret i et kar med vand, så ville de blive kureret for alt fra galdesten til blindhed.
Selv dronning Marie-Antoinette var betaget af Mesmer, men Ludvig 16.s ekspertpanel afslørede “lægen”, som flygtede i eksil.
4. Våd sex gav sorte vorter
Den østrigske biolog Paul Kammerer var besat af at bevise, hvordan erhvervede egenskaber såsom store muskler kunne gå i arv. Han påstod, at han havde fået en frøart, der ellers kun parrede sig på land, til at danne sorte vorter på bagbenene, som blev brugt under parring i vand – og at disse vorter gik i arv til næste generation.
En ekspert kiggede dog nærmere på vorterne og opdagede, at de bestod af blæk, som var sprøjtet ind under huden.
Kammerers ry var ødelagt, og få dage efter skød han sig.
6. Stenalderfolk gik i cowboybukser
Dybt inde i regnskoven på øen Mindanao i Filippinerne gjorde den filippinske forretningsmand Manuel Elizalde i 1971 en fantastisk opdagelse: Han fandt tasaday-folket, der aldrig havde haft kontakt med omverdenen.
De 26 medlemmer af stammen blev beskrevet som Jordens primitiveste folk: De boede i grotter, brugte simple stenredskaber, og deres tøj var lavet af løv.
Tasadayerne gik hverken på jagt eller dyrkede jorden, men ernærede sig udelukkende af den føde, de kunne finde i regnskoven, og havde hverken ord for “våben”, “krig” eller “fjende”.
Historien om det primitive paradis gik verden rundt, og tasaday-stammen blev bl.a. portrætteret i en populær dokumentarfilm i 1972. Samme år valfartede en strøm af berømtheder, blandt dem piloten Charles Lindbergh, til stedet, men én gruppe mennesker blev nægtet adgang: De uafhængige forskere.
Efter Marcos-regimets fald i 1986 blev området åbnet, og to journalister fandt frem til tasaday-grotterne i regnskoven. De var forladte, men efter kort tids eftersøgning fandt journalisterne de tidligere huleboere.
De boede i små huse i en landsby i nærheden og gik klædt i T-shirts og cowboybukser. Snart kom det for dagen, at Elizalde havde betalt de 26 for at agere hulemænd. Efterfølgende blev store undersøgelser sat i gang for at klarlægge, hvad der var op og ned i sagen.
Forskerne kom frem til, at tasaday-folket var en stærkt isoleret stamme, som Elizalde dog havde fået til at opføre sig endnu mere primitivt for at få verdenspressens opmærksomhed.
8. Maskine kunne aflæse personligheden
Den idérige opfinder Henry C. Lavery og hans kollega, forretningsmanden Frank P. White, kunne i 1931 stolt præsentere deres psykograf – maskinen, der kunne aflæse folks personlighed.
Psykografen var et produkt af frenologien, ifølge hvilken det er muligt at måle buler på kraniet og på den måde fastslå ejermandens mentale formåen og personlighed.
Psykografen målte 32 forskellige steder på kraniet, som hver svarede til et karaktertræk – selvrespekt var fx placeret på toppen af hovedet – og dømte dem efter en skala, der gik fra “mangelfuld” til “meget overlegen”.
I 1930’erne havde videnskaben for længst afskrevet frenologien som nonsens, men maskinen blev alligevel en kæmpesucces og indbragte de to ejermænd en formue.